Sofie Bech Slyngborg

Vejen til en sund balance

Jeg er i live :-)

Skriv en kommentar

image

Beklager fraværet herinde og på min IG-profil, men jeg har ligget syg siden i tirsdags og har absolut ingen kræfter eller energi haft – til noget som helst. Kender I ikke følelsen af influenza, hvor det bare gør ondt i ALLE led i hele ens krop? Sådan havde jeg det. Det kom ret bag på mig, at jeg blev syg, for har absolut ingen symptomer haft, og jeg havde det fantastisk i mandags. Men så natten til tirsdag, nærmest lige pludselig, så kom alle influenzasymptomerne, og jeg fik ikke lukket et øje hele natten. Kun få timers søvn til allersidst, og da uret ringede næste morgen, troede jeg næsten, at jeg skulle dø. Ja ja, overdrivelse fremmer forståelse – you know what I mean 🙂

Jeg har ligget sammenkrøllet som en pivende og hostende snotbold i sengen i 3 hele dage nu – virkelig en skøn uge! Jeg er generelt lidt ynkelig, når jeg er syg – det tror jeg, at min kæreste gerne vil skrive under på 🙂 Jeg piver pænt meget (men altså fordi det jo gør så ondt), snotter, hoster og ligner noget katten ikke engang gider slæbe indenfor 😛 Derfor har jeg som sagt begravet mig i sengen med snotpapir, smertestillende og varm kakao og chokolademadder – chokolade hjælper jo på halsen, husker I nok 😉

Udover at ligge og have mega ondt, så var jeg også super bitter over at blive syg. Jeg HADER at være syg (hvem gør ikke det), og jeg har absolut ikke tid til at være syg. Der er kun én ting, der er værre end at være syg, og det er, når man ikke har tiden til at pleje sin sygdom/pleje sig selv. Jeg har haft aftaler og arbejde de her dage, men jeg har måttet aflyse alt, fordi jeg har haft det så skidt – det gik bare ikke.

Jeg har dermed også været nødsaget til at droppe al træning de her dage – det går mig virkelig på. Jeg ved godt, at det var det eneste rigtige at gøre, for har på ingen måde haft kræfterne eller energien til træning. Men jeg var lige inde i en god stime, både med udvikling i styrke og udseende, og jeg havde også mandag lige startet op på mit nye træningsprogram, så det det var lidt et stort nederlag ikke at kunne fortsætte i samme tempo. Men der er vel en grund til, at jeg blev syg, og så er det vigtigste også bare at lytte til sin krop og give kroppen den ro, som den har brug for – også for ikke at forlænge sin sygdom.

Udover at træningen har været sat på standby, så har kosten fået samme tur. Det er svært nok til daglig at følge en så stram kostplan, men når man så ovenikøbet er syg, så er det (for mig) en umulighed at følge. Jeg har generelt ikke spist så meget de her dage, da jeg ingen appetit har haft. Jeg har mest levet af chokolademadder, varm kakao og juice – så er der da kommet lidt energi ind i kroppen. Lidt nedern når jeg nu havde preppet al den diætmad, men jeg har prøvet at spise lidt af det og resten har jeg foræret til kæresten – sødt af mig ikke? 😉 Og gud, hvor blev han begejstret for det 😀 Det skulle da ikke bare gå til spilde 😛 I weekenden/senest mandag er jeg tilbage på sporet igen!

Jeg er heldigvis ved at være klar igen nu, men jeg starter først på træningen igen på lørdag, og starter roligt ud. Men fra mandag, så er der ingen undskyldninger 😉

Hvordan tackler I sygdom, giver I kroppen ro eller ignorerer I sygdommen?

Sofie ★

Skriv en kommentar